Om kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi (KST) er en meget blid, men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls (den kranio-sakrale puls), med det sigte, at påvirke kroppens selvhelbredelse. En behandling foregår ved at klienten ligger afslappet på en briks, mens behandleren med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, hvirvelsøjle og bækken. Klienten oplever ofte en dyb afslappelse, en nærmest meditativ søvn.

KST har sine rødder i manuel medicinen og osteopatien (helbredelsesmetode af muskler og led ud fra den antagelse, at de fleste sygdomme opstår ved fejl dèr (beslægtet med kiropraktik), men arbejder først og fremmest ud fra en næsten umærkelig pulseren i cerebrospinalvæsken (hjerne- og rygmarvsvæsken), som er et beskyttende fluidum for hjerne og rygmarv. Muskler, knogler, hinder, væske, kirtler og nerver danner det kranio-sakrale system, som strækker sig fra kraniet til korsbenet (os sacrum), – heraf navnet kranio-sakral. Den kranio-sakrale rytme opstår som følge af trykændringer i cerebrospinalvæsken, med en normal hyppighed mellem 6-14 gange per minut.

Behandlerens arbejde går ud på, at mærke og ”tune ind på” klientens kranio-sakrale puls, for at finde frem til eventuelle restriktioner og ubalancer i systemet. Ved hjælp af en lang række blide teknikker (en berøring med kun 5 grams tryk) løsnes der op for restriktioner.

KST går ud fra, at kroppen selv har de ressourcer den har brug for, så den kan fungere optimalt. Hvert menneske har grundlæggende en harmonisk krop, men de mange påvirkninger livet igennem gør, at kroppen midlertidigt indretter sig efter skævheder, alt imens den stædigt arbejder frem mod at få alt i harmoni og balance igen. Kroppens selvhelbredende kræfter arbejder konstant, KST behandlingen fremskynder bare denne proces i form af en afspænding og afbalancering af klienten, som sker indefra. Klienten egne selvhelbredende kræfter aktiveres og fører til helbredelse.

KST har ingen bivirkninger, det er en blid behandlingsform, som virker støttende på mennesker lige fra fødsel og til døden nærmer sig. KST kan altid anvendes sammen med andre terapiformer og kan kombineres med traditionelle behandlinger.

Priser

Personbehandling:
400 kr
Eller klippekort til 5 behandlinger for 1500 kr